Zink-inddækning & skifer-tag

Skifer og zink

Få løsninger med langtidsholdbare og bæredygtige materialer

Vi udfører alt inden for blikkenslagerfaget, lige fra håndlavede tagrender og nedløb til inddækning af kviste, hele tage og facader, samt udsmykninger af f.eks. din terrasse eller husgavl. Zink er 100% vedligeholdesfrit og det løfter husets arkitektur, da det patinerer smukt. Når zinkens overflade kommer i kontakt med ilten i luften, reagerer den og danner patina (basisk zinkkarbonat), som beskytter og giver zinken en holdbarhed fra 40 til 100 år. Til at starte med er zink-overfladen helt blankt. Efter et par år bliver patinaen tydelig, og zinken får den velkendte gråblålige farve. Der er meget få begrænsninger ift. hvordan zink kan formes.

 

Skifer på taget?

Skifer er et naturprodukt som anvendes til mange ting, blandt andet tagbelækning. Skifer tag giver dit hus et eksklusivt look og har en holdbarhed op til ca. 100 år. De mest velegnede skifre til tagbrug kommer i dag fra den nordvestlige del af Spanien. Det er en gråblå og stærk skifer, der lader sig flække i ensartede flager. Naturskifer findes i mange forskellige farvenuancer og varianter, som afhænger af, hvor i verden og fra hvilket brud skiferen stammer fra. De normale farver er nuancer af sort og blågrå. Men farvenuancerne kan variere efter hvor skiferen kommer fra. Skifer af god kvalitet er fra naturen skabt meget modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. Taget kræver ikke en egentlig vedligeholdelse udover, at det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade o. lign..

 

Eksempler på vores projekter

Vi har samlet nogle eksempler på vores tidligere projekter i billedserien herunder. Tryk på billederne, for at se dem i større udgave.